Nu er det december og julen kommer som en hvirvelvind ind over os, uanset om vi er klar eller ej. Der skal pyntes op, købes gaver i lange baner og der skal arrangeres hygge og samvær, så vi alle kan nå at ønske hinanden en glædelig jul.

 

2009 er fløjet af sted og der er sket mange ting. Jeg har jo som bekendt for de fleste skiftet job  og arbejder nu på deltid som demenskonsulent  - nej, det er IKKE smitsomt og det kan IKKE helbredes. Andet kan jeg ikke huske  :-)  Det er til dato det bedste jobskifte jeg har haft og håber at kunne bestride posten i mange år.  Turen til Kina med min mor, var bestemt også et af højdepunkterne i år.

Kent har nu speedet farten op på EC powers kontrolstand og det går forrygende med salg af de fine og miljørigtige minikraftvarmeværker og det på trods af krisetiderne. Kent lever nu sit sidste år i 30´erne (det gør jeg også, men sig det ikke til nogen) og har derfor opstartet løbetræning ( holder vinterpause, det er så mørkt ! ) snakker desuden om fitness træning og badminton  -gad vide om det er alderen eller bare fornuften der har ramt ham !

Asbjørn bruger meget tid på skolen og har helt klart favorit fag -matematik og natur og teknik. Musik har også haft 1. pladsen, men så kom timerne med ”kædedans” så røg den 1. plads!  Taekwondo har også stadig en meget stor plads hos Asbjørn. Optræden i Ballerup arena til verdensmesterskaberne var STORT. Hele familien var i Københavnstrup - hvilket ikke sker hvert år… og vi havde en dejlig tur,. Man bliver rørt og varm om hjertet når ens dreng skal optræde og det går godt. Turen bød også på tivoli og rundetårn og meget andet godt.

Alberte er godt i gang med 1. klasse og læser alle skilte og bøger hun kan komme i nærheden af. Kor, håndbold og spejder er også helt i top.  Gode veninder er også i meget høj kurs, så skal der leges, helst i det fri, men en  leg med mindst  25 bamser og andet tilbehør, krydret med fantasi giver også mange timers underholdning. 

Vi har også i år været på dejlige ture og mange besøg hos venner og familie. Vi sætter meget stor pris på jer alle -også selvom der måske går lidt meget hverdag i den og der går længe imellem vi ses.

Vores kobberbryllup d. 17/11 var en meget dejlig dag.  Fuld af overraskelser.  Den første kl. 6.45  (da sov vi sødt alle sammen) Det er fantastisk at vide at vi har gode venner og naboer der tænker på os.  Vores fest d. 21/11 var lige som vi havde håbet, alle med godt humør, god mad, ikke mindst dans.

Vi vil meget gerne takke jer alle for æresporte både på Norgesvej 3 og ved forsamlingshuset, flotte gaver, taler og sang.  Vi er begge meget rørte over at I alle har gjort så meget for at vi skulle fejres med manér.  - vi ses om 12½ år   og gerne et par gange før…  

1000 tak alle sammen.

Med denne tak. Vil vi sende mange tanker til alle og ønske jer en

 

GLÆDELIG JUL

OG

GODT NYTÅR

 

P.S. Vi har fået ny mail: loke@baggerstenfeldt.dk